Frå teaterstykket Skottet i Buvika. Ein tekst lagt i munnen på Sofie Havn frå Frøya, kokke for streikebrytarane i Buvika 1913-14. Du snakke om at arbe e ei høytid Å gud, det e så ærefoillt og fint Å gjerra ’n Piene rik, ka slags framtid e no det? Å gå og slit på mørna te du daue Du sei du tek den sjans’n som by sæg Men kjæm eit orn’tlig mannfolk knip du ’gjæn Å lov sæ bort te ein, ka slags framtid e no det? Å gå og værra trufast te du daue Om ingenting forandres, da bli allting bra Bøgda gi dæg rotfæste og trøggheit Men bakom ryggen på dæg e det hån og spott og slarv Trøggheita ska kvæl dæg te du daue Nånn påstår dæm e sterk når dæm står samla Den som står alein e ut’n håp Å gløm at du e du, ka slags framtid e no det? Å værra ein i mass’n te du daue
|