Visa var på repertoaret til gruppa JeremiA/S Bakfot.

 
Han Simon og ’a Kari har vorti både gammel og grå
og det samma det e tilfelle med gammeldass’n og
Byggherren va bæstefar te Simons bæstefar
Han spikra ’n opp tå furuplank ein gong i forna dar

Han song: Væggan bli gjessin og bænken bli kald
men han bli no koslig læll

Den tippoldefarin hans Simon va fernufti så det ferslo
Da ’n lagga hål i bænken, lagga ’n settarplass fer to
Her satt dæm, forfedran hans Simon, kvar gong når dæm trong
Med arman om kvaranner satt dæm her og tralla og song:

Væggan e gjessin og bænken e kald
men det e no koslig læll

Ja, mang va det som møttes her når dagens slit va slut
Og her hendt myjtti rart som sveisa sammen veijt og gut
Av og te så mått dæm framfer præst’n og sei ja
Så om’en Simon ijt e født her, så e de’jt langt ifra

Væggan va gjessin og bænken va kald
men dæm hadd det no koslig læll

Og her va det han Simon og’a Kari slo sæ laus
Han Simon han va odelsgut, ho Kari ho va taus
Her satt dæm lange kvelda over kvar sin haug med lort
Og så gjord dæm nåkkå meir, men det fertæli æ ijt bort

Væggan va gjessin og bænken va kald
men dæm hadd det no koslig læll

Men no e herre læng sia, ungan har reist ut
og ’n Simon e ijt længer lik sprek som da ’n va gut
Og ’a Kari, ho som ein gong va så smal, med slanke bein
no fylli ’a opp heile benken, nest'n heilt ilein

Ho søng: Væggan e gjessin og bænken e kald
men det e no koslig læll

Og dass’n, han bli stadig meir trækkfoll, kald og skeiv
Og naboan har sagt at det va lurast om dæm reiv
Men gamlingan e sta, dæm vil ha dass’n som ’en e
Det e så godt å setta der når du vil sett i fred

Væggan e gjessin og bænken e kald
men det e no koslig læll

Ein dag i førra vækka kom ein kramkar inant byn
med rutåt dress og silkeslips, du væla for eit syn
Han villa sæll dæm vannklosætt med skål tå porselen
Men han Simon ba ’n å kyss den del’n han dækki håle med

Han sa: Væggan e gjessin og bænken e kald
men det e no koslig læll

Men ”praktisk da” sa fyrn, og ”innendørs og elegant
og smakfullt, renslig, up to date og mere relevant”
Da tok ’en Simon fyr’n i nakkan, slepa ’n med sæ ned
te gammeldass’n: ”Herre her e eleganse det”

Om væggan e gjessin og bænken e kald
så e det no koslig læll

Men fyr’n va seig som sjøldau høn og ga sæ ijt så lett
og babla nå om kjemikalia og om tørrklossett
”Men kjemikalia har vi,” sa han Simon lurt og lo
og døtta ’n nerri håle så møkkasprut’n sto

Væggan e gjessin og bænken e kald
men vi har det no arti læll

Den kramkar’n drog sin veig og han kom aldri meir igjæn
Og sånn håpi vi det går fer all som ijt e dass’ns vænn
Vi anneran står samla om eit gammelt manifæst:
Sjøl om han e kald og trækkfoll, så e gammeldss’n bæst

Om væggan e gjessin og bænken e kald
så e det no koslig læll